NEUROAFFEKTIV UDVIKLINGSPSYKOLOGI

– GRUNDLAG FOR TERAPIEN

Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en kompleks og sammensat teoretisk tilgang, der er udviklet med fokus på at understøtte følelsesmæssige udviklingsprocesser og som baserer sig på seneste hjerneforskning, tilknytningsteori og udviklingspsykologi.

Med andre ord, det er en tilgang, som er bygget op omkring kendskabet til, hvordan hjernen udvikler sig – hvilket sker progressivt over tre lag til henholdsvis den sansende, følende og tænkende del – samt på forståelsen for, hvordan denne tidlige udvikling i høj grad påvirkes af samspillet med vores forældre. Den kobling er vigtig, fordi det netop er igennem interaktionerne med vores forældre, at vi lærer om vores eget indre følelsesliv og lærer at regulere vores følelser og det er også på det grundlag, at vi udvikler vores sociale kompetencer samt referencer for, hvordan vi skal interagere med andre mennesker.

Den neuroaffektive udviklingsproces har derfor afgørende betydning for, hvordan vi senere kommer til at trives på et psykisk og socialt plan – og det er også en proces, som kan lede til forstyrrelser og ubalancer i nervesystemet, i de tilfælde, hvor vi ikke har fået den tilstrækkelige hjælp og støtte til at udvikle forståelse os selv og til at regulere vores følelser.

Når man arbejder terapeutisk ud fra den neuroaffektive tilgang, er fokus på at genoprette ubalancerne i nervesystemet og det sker i praksis ud fra et holistisk perspektiv. Dvs. terapien begrænser sig ikke kun til det kognitive arbejde med tankerne, men beskæftiger sig også med de følelser og sansninger, som måtte være tilstede eller fraværende hos klienten. Arbejdet indbefatter dermed også at styrke den kropslige bevidsthed – fx hvordan kropsholdninger og fysiske kropsfornemmelser sætter bevægelse i følelsesmæssige og mentale tilstande.

Hensigten er overordnet at få skabt bedre sammenhæng og forståelse imellem tanker, følelser og sansninger, idet der derved også på et dybere plan vil blive etableret en bedre forbindelse imellem de tre hjernelag. Herved vil der over tid etableres mere balance i nervesystemet og mindre ‘overlevelsesadfærd’ hos klienten.