FÅ HJÆLP TIL ANGST
Hvordan kan terapi hjælpe med angst?
Når en klient kommer med angst, er det ofte ud fra et ønske om, at terapeuten skal hjælpe med at få angsten til at gå væk, hvilket er forståeligt. Det er også forståeligt at enhver, som har angsten tæt inde på livet, vil forsøge at komme uden om den ved fx at kontrollere den, fjerne sig fra den eller tilsløre den. Problemet er bare, at disse flugtmekanismer ofte vil lede til endnu mere lidelse, fordi de forstærker problematikken.
Jeg vil derfor arbejde med dig for at få afdækket disse ‘flugtmekanismer’ og jeg vil hjælpe dig med reguleringen af dit nervesystem igennem arbejdet med integration af sanser, følelser og tanker. Dvs. vi tager fat i det du mærker nu og her eller oplever i din hverdag, men vi vil også arbejde med dine tidligt indlærte ‘følelsesmæssige programmeringer’, som er dem, der meget ofte ligger til grund for hele problematikken.
Eksempler på konkrete arbejdspunkter og hvad du får ud af det
- Du får skabt klarhed over angsten, hvilket vil hjælpe dig med bedre at håndtere den. Hvornår går du fx fra at være tryg til utryg? Hvordan kommer angsten til udtryk og hvad fastholder den?
- Du får hjælp til at mærke ind i og sætte ord på, hvad der sker i kroppen, på følelsesplanet og i tankerne – hvilket understøtter reguleringen i nervesystemet
- Du får hjælp til at undersøge eventuelle forudgående erfaringer, som måtte have skabt truslen i dit nervesystem og får derigennem også reduceret noget af den skam, som ofte følger med angsten
- Du får rum til at reflektere over, hvordan du forholder dig til angsten og dermed mulighed for at justere og revurdere din adfærd og overbevisninger
- Du får hjælp til at få gjort angsten mere konkret og du får givet den et realitetstjek, hvilket ofte leder til, at den bliver mindre farlig
- Du får reguleret dit nervesystem igennem arbejdet med integration af krop, følelser og tanker, hvilket vil bringe angst niveauet ned