PSYKOTERAPI KØBENHAVN & CHARLOTTENLUND
Fylder angst, tvivl eller konflikter?
Jeg tilbyder individuel psykoterapi i et nærværende og empatisk møde, hvor vi tager udgangspunkt i her og nu. Min tilgang primært emotionsfokuseret, hvilket vil sige, at jeg har særligt øje for at guide dig i kontakt med dine følelser eller på at regulere og transformere de følelser, som måtte blokere for din trivsel.
Psykoterapeut MPF, coach & mentor for unge
ER LAVT SELVVÆRD, ANGST ELLER PRÆSTATION TEMAER, SOM DU KENDER TIL?
Mange klienter henvender sig, fordi de kæmper med selvværdet eller med angst på den ene eller anden måde. De føler sig utilstrækkelige eller de er udmattede af at skulle holde en facade oppe. Deres dybeste frygt er at blive opdaget i, hvor svage og usikre, de egentlig føler sig – eller hvor lidt værdi, de har. En del har ofte også problemer med tillid og kæmper både med at stå ved sig selv samt med at føle sig tryg i relationer.
Men der er hjælp at hente igennem individuel psykoterapi, hvor du vil få hjælp til at forstå dig selv og dine reaktioner bedre og få hjælp til at opbygge et sundere selvbillede og dermed et bedre forhold til dig selv og dine relationer.
TERAPEUTISK METODE
Min tilgang baserer sig grundlæggende på oplevelsesorienteret terapi, hvilket betyder, at jeg tager udgangspunkt i de tanker, følelser, erindringer og oplevelser, som du bringer ind her og nu.
Derudover har jeg et særligt fokus på de følelsesmæssige aspekter – dvs. jeg som mål at bringe dig fra reaktive / maladaptive følelser og ind i kontakten med dine primære følelser og behov. Jeg arbejder ud fra emotionsfokuseret terapi, der er en anerkendt metode til at transformere fastlåste følelsesmæssige tilstande og/eller som hjælper mennesker med at forstå, regulere og håndtere deres følelser mere hensigtsmæssigt.
Dvs. du kan forvente, at jeg indtager en åben, ligeværdig og nysgerrig tilgang til den problematik, du kommer med og at jeg afhængigt af udfordringen vil være mere eller mindre guidende i min terapeutiske proces.
psykoterapeut kAMILLA christensen
Psykoterapi København K & Charlottenlund
Mit navn er Kamilla Christensen – jeg er 46 år og bor i Charlottenlund med min mand og vores sammenbragte børn. Jeg er certificeret psykoterapeut (4-årig uddannelse, MPF) på skolen for eksistentiel- og oplevelsesorienteret psykoterapi og har derudover uddannelser som facilitator, coach og proceskonsulent (samt en kandidatuddannelse i fødevarevidenskab & teknologi).
Jeg har privat praksis i henholdsvis København K. og Charlottenlund og arbejder sideløbende som støtteperson for unge, der er udfordret af psykiatriske diagnoser såsom angst, OCD, ADHD, Aspergers, depression mm.
Som menneske er jeg kendetegnet ved at være nærværende, rolig og tillidsvækkende og jeg forholder mig altid neutralt og respektfuldt ift. den problematik, du kommer med. Min terapeutiske stil er, hvad jeg vil betegne som nænsom tilpasset, men også udfordrende, fordi jeg ofte hurtigt fornemmer, hvor ’skoen trykker’ og gerne inviterer ind i de svære følelser, som er forbundet til problematikken.
Derudover arbejder jeg ud fra de subtile / kropslige fænomener, som lever i mødet og jeg bringer gerne disse frem i lyset mhb. på at understøtte integrationen af tanker, følelser og sansninger og dermed den dybere regulering i nervesystemet. Så du vil opleve, at jeg jævnligt spørger ind til det, der lever i kroppen og at mit arbejde også kan indebære at træne kropskontakten igennem fx mindfulness eller sanseøvelser.
KLIENT UDTALELSER
“Kamilla er en virkelig sensitiv og respektfuld terapeut, som brænder for at hjælpe mennesker på vej gennem svære tider. Mit relativt korte forløb med Kamilla, hjalp mig fra en periode med stor frustration, tvivl og ensomhed til at finde meget mere ro, afklarethed og glæde. Mange, mange tak
(Amanda)
“Jeg har gået hos Kamilla i en særdeles svær og sårbar tid i mit liv. Både privat og arbejdsmæssigt har det været krævende tider og Kamillas varme og nærværende væsen har hjulpet og støttet mig på præcis den måde jeg havde behov for. Fastholdelse og fokus på det svære og sårbare har været Kamillas allerstørste gave til mig. Jeg takker af hele mit hjerte for, at du kunne rumme alt jeg tog med i dit trygge og fordomsfri samtalerum”
(Anonym)
PSYKOTERAPEUT CHARLOTTENLUND & KØBENHAVN
Psykoterapi for dig, som kæmper med temaer som angst, usikkerhed og mistillid / konflikter i relationer, med præstation og kontrol eller problematikker, som handler om manglende evne til at sætte grænser.
Psykoterapi priser
- 1 time 900 kr.
- 1 time studerende 750 kr.
- 5 x 1 time 4000 kr.
- 7 x 1 time 5460 kr.